Den pårørende tilsidesætter sig selv

Størstedelen af pårørende i Danmark har et familiemedlem med en psykisk lidelse, mens omkring en femtedel er ven til en person med en psykisk lidelse. Pårørende bliver derfor et bredt begreb, der rummer alt fra familie til venner og dækker over både børn og voksne. I dag ved man, at det er vigtigt at inddrage de pårørende i behandlingen af en person med en psykisk lidelse. Men det er mindre alment kendt, at pårørende til personer med psykiske lidelse ofte selv oplever en belastningsreaktion såsom stress, angst eller depression. Det kan skyldes, at den pårørende ikke får passet godt nok på sig selv i processen. Som pårørende er det normalt at tilsidesætte sig selv til fordel for personen med en psykisk lidelse. De gange, den pårørende sætter egne behov først, oplever mange, at den dårlige samvittighed kommer snigende.

Den tunge ansvarsfølelse

Den pårørende står ofte med et stort ansvar, da deres nære i langt højere grad end tidligere har brug for deres støtte. Derfor mærker mange pårørende et stort pres og en ansvarsfølelse, der måske kan virke uoverskuelig.

Hvis man aldrig før har oplevet at have en person med en psykisk lidelse tæt på livet, kan det være overvældende. Det kan være, man som partner oplever at stå meget alene med alt det praktiske i hjemmet, samtidig med man mentalt skal have overskud til at være der for den anden. Forældre kan opleve en skyldfølelse over, at deres barn har en psykisk lidelse, og føle et ansvar for at finde noget, der hurtigt  ”virker” for deres barn. I et studie fra Sverige i 2016 beskriver forældre, at de føler sig magtesløse. De oplever en uundgåelig pligtfølelse, da de som forældre føler de selvfølgelig burde hjælpe deres barn, mens mulighederne for aflastning virker begrænset (Lindgren et al., 2016).

Et fællestræk for kærester, forældre, nære familiemedlemmer og venner er, at det kan være svært at navigere i at ”miste” sin nære til en psykisk lidelse, og mange oplever, at de hverken kan gøre fra eller til, uagtet et enormt ønske om at kunne hjælpe. 

Mentale pauser er vigtige

Det er vigtigt, at man som pårørende er opmærksom på, at man ikke behøver at fjerne smerten helt hos den nærtstående for at bidrage til lindring. En mental pause fra alle de svære ting kan også virke lindrende. Mentale pauser kræver ikke altid det store. Det kan f.eks. være, at man fjerner fokus fra de problematiske ting. Det kan ske gennem en fælles aktivitet eller begivenhed såsom en gåtur i skoven, en tur i biografen eller et brætspil. Det er vigtigt, at man lægger op til andre former for samvær end kun snakke om de svære ting, til trods for, at man er inde i en svær periode af sit liv.

På samme tid er det vigtigt, at den pårørende fortsat husker at plejer sine andre relationer og fritidsaktiviteter, selvom det nogle gange betyder at den der lider skal vente. Man må stadig fylde ens liv op med pauser og positiv indflydelse, som giver mulighed for at lade ens mentale batteri op. På denne måde har man overskud til at bearbejde egne følelser og oplevelser. Man skal heller ikke have dårlig samvittighed over at f.eks. føle glæde eller have det sjovt, da det er sundt for ens mentale immunforsvar.

Sig fra og styrk relationen

Pårørende kan også opleve at få overskredet deres grænser af deres nærtstående med psykiske lidelser. At sætte grænser og stå op for disse sikrer, at man bliver ved med at have et sundt forhold. Derfor skal man ikke være bange for at sige fra på en ordentlig måde overfor den anden, men i stedet se det som en investering som kan  hjælpe både dig og din nærtstående med at fastholde en god og sund relation.

For eksempel er det okay at respektfuldt sige, at du ikke kan holde til at stå alene med den information, den det gælder giver dig, og derfor råde din nærtstående til også at fortælle det til venner, kærester eller familiemedlemmer, da dette vil lette dit ansvar i processen.  

Vigtigheden af støtte til den pårørende

Det kan være svært at sætte ord på den rolle, man får som pårørende. Måske føler man, at andre har svært ved at sætte sig ind i, hvordan det er at være pårørende. Måske skammer man sig over, at man er irriteret på sin nære med psykiske problemer. Men det er vigtigt, at man taler med andre om de oplevelser og følelser, man har, så man passer på sig selv ved at skabe et tilgængelig støttenetværk at læne sig op ad. 

Det er vigtigt at være opmærksom på , at man som pårørende selv er i risiko for at blive psykisk belastet – enten undervejs i forløbet eller når den nærtstående har fået det bedre, og man kan give slip på sin rolle. Det er afgørende at være bevidst om sin egen rolle og tage den alvorligt. 

Et studie fra 2015 lavede et systematisk review over pårørende-fokuserede interventioner med i alt 21 kontrollerede forsøg. Studiet viste, at pårørende-fokuserede interventioner både forbedrer oplevelsen af omsorgsrollen og livskvaliteten samt reducerer psykologisk stress hos den pårørende (Yesufu-Udechuku et al. 2015).  Et andet studie har vist, at der er store effekter blot efter 6 måneder, når pårørende til personer med psykiske lidelser selv får psykologhjælp sammenlignet med pårørende, der ikke får psykologhjælp (Polo-López et al., 2015). 

Hver tredje dansker opfatter sig selv som pårørende. Man skal ikke undervurdere den psykiske belastning, en pårørende kan opleve undervejs eller efter et forløb med en nærtstående, som har en psykisk lidelse. Forskning viser, at det kan gavne pårørende at få hjælp til at håndtere denne rolle, som for mange kan være svær og mental belastende. Det anbefales at man tager denne belastning på alvor, giver plads til pauser fra rollen, og sørger for at man som pårørende har et sted at gå hen for at få støtte og opbakning, så som et netværk af familie og venner hvor man kan tale åbent og ærligt om sine oplevelser som pårørende til en som er psykisk syg.