Ældres brug af skærme er en overset problemstilling

Eva Rustad

71 96 00 86
info@bemerk.nu

Det er ikke kun børn og unge, der har en udfordring i relation til skærmtid. Også ældres brug af skærme og sociale medier kan være problematisk – dog er den ældre generation ofte en skjult faktor i debatten omkring skærmbrug og mental sundhed.

 

Når talen falder på skærmtid, er det stort set altid i relation til børn og unges forbrug af skærme, internet og sociale medier. Men hvad med den ældre generation, som i stigende grad bruger smartphones, tablets og computere?

 

Amerikansk forskning viser, at de ældres indtog i den digitale verden har en række fordele, men også indebærer risici – nogle gange i den alvorlige ende af spektret.

 

SoMe og psykiske velvære

 

Når de ældre mennesker i stigende grad bliver komfortable med at bruge digitale kommunikationskanaler og sociale medier, viser forskningen, at den ældre oplever ensomhed og social isolation i mindre grad, da vedkommende lettere kan komme i kontakt med sin familie. Samlet set oplever ældre, at brugen af internettet kan bidrage til følelser af støtte og samhørighed – altså en kontrast til følelsen af ensomhed.

 

Der er imidlertid en mærkbar forskel på gruppen af ældre, som har over 7+ timers skærmforbrug om dagen, og gruppen, der bruger mindre tid foran skærmen. For gruppen med det øgede skærmforbrug viser det sig, at sammenhængen mellem skærmforbruget og lavt  psykologisk velvære er større, end tilfældet er for unge med et sammenligneligt tidsforbrug.

 

De ældre, som har det øgede tidsforbrug, oplever dobbelt så stor risiko for at blive diagnosticeret med angst eller depression sammenlignet med de ældre, der blot har 1 times skærmforbrug om dagen (Twenge & Campbelle, 2018). 

Passivt eller aktivt brug af SoMe er relevant

 

Et andet væsentligt forhold i relation til ældres skærmtid er brugen af sociale medier i særdeleshed. Det er nemlig relevant for de ældres velvære, om de bruger de sociale medier aktivt eller passivt. Det viser sig, at det er den aktive tilgang, der giver de største udfordringer.

 

Et passivt forbrug af sociale medier vil sige, at den ældre kigger på- og scroller igennem indholdet uden at have en direkte interaktion med andre. Et aktivt forbrug indebærer derimod, at den ældre engagerer sig i indholdet og skaber en direkte kontakt til andre – eksempelvis ved at kommentere et billede.

 

Mens antagelsen hos mange givetvis vil være, at interaktion og kommunikation på sociale medier er at foretrække  hos ældre, viser forskning fra Aging & Mental Health, at et aktivt forbrug af sociale medier er associeret med en øget sandsynlighed for depressive symptomer, mens et passivt forbrug er associeret med reduceret sandsynlighed for depressive symptomer (Lewin et al., 2022). 

 

Dette står i kontrast til de fund, man har fra børn og unge. Forklaringen på dette forbliver ukendt.  En mulig forklaring kunne dog ligge i relationen til de grupper som unge kontra ældre typisk har aktiv kontakt med over SoMe. Generelt er unge ofte i fysisk eller personlig kontakt med de personer, de kommunikere aktivt med over sociale medier, mens de ældre ikke alltid er i daglig fysisk eller personlig kontakt med dem de kommunikere aktivt med over sociale medier. SoMe-kontaktene kan måske være forbeholdt de mere perifere bekendtskaber, eller dem der befinder sig på geografisk afstand. Mange ældre har en hyppigere fysisk og personlig kontakt med nære bekendtskaber, hvor de f.eks. mødes eller taler direkte over telefonen eller sms. Her er måske relationen til de nære og kære baseret på en mere personlig og direkte kommunikation, hvor SoMe-bekendtskaber er fjernere og i mindre grad bygget på tillid. Hos unge foregår typisk en større procentdel af kommunikationen med de nære bekendtskaber over sociale medier i tillæg til at man har kontakt i mere private former som fysiske møder i skolen eller telefonopkald.  Her kan der derfor ligge en mulig forskel på hvilken relation den unge generation har til SoMe-kontakter, sammenlignet med den ældre generation .

 

Hjernen har brug for pauser

 

Ældre mennesker bruger mere tid foran skærmen end før. Tid ved skærmen står for den ældre generation i stor kontrast til de aktiviteter, som tidligere kunne fylde dagene. Mange ville have brugt tiden på fysiske aktiviteter såsom havearbejde, vedligehold af bolig, håndarbejde eller regelmæssig motion. Dette er sysler der modsat teknologiske aktiviteter, ville give hjernen en pause fra konstant stimuli og nye visuelle indtryk.  

Skærmforbruget kræver en løbende processering af nyt input, og derfor går de kognitive ressourcer til dette formål. Det vil sige, at det trækker ressourcer fra bearbejdelse af bl.a. følelsesmæssigt indhold.  Hvis man for eksempel går og reparere på sin bil, vil man have kognitivt overskud til samtidig at bearbejde en ubehagelig episode nede i foreningen, men dette vil ikke være tilfældet under brugen af sociale medier, da denne aktivitet kræver andre kognitive ressourcer. Skærmforbuget og sociale medier kan for mange føre til en ophobning af uforløst følelsesindhold som på sigt kan være grobund for en mere generel tilstand af f.eks. nedtrykthed eller anspændthed. Dette er noget man er mere opmærksom på i forhold til unge skærmbrugere, men en tendens som er mindst lige så relevant for den ældre skærmbruger. 

Ansigt til ansigt-kontakt er at foretrække

 

Selvom internettet og skærmforbruget kan bidrage til den ældres kontakt til familie, venner og bekendte, er der en bagside af medaljen, ved overdrevet tid på skærmen. I tillæg til mangel på følelsesmæssigt processering, går vi i SoMe-interaktionen glip af vigtig ansigt-til-ansigt-kontakt som kan have en beroligende og lindrende effekt på vores nervesystem. Vores hjerne opfatter mange nonverbale signaler ved samvær med et andet menneske. Det kan være  små nuancer i et ansigtsudtryk, tonefald, kropssprog og stemning i rummet. Omsorg og nærvær formidlet af et andet menneske gennem disse non-verbale signaler, kan øge vores psykiske tryghed, velvære, og mentale sundhed.  Det er derfor vigtigt at alle generationer, også den ældre generation, oplever fysisk ansigt-til-ansigt kontakt, da det reducerer tegn på depression og angst sammenlignet med den digitale kontakt.

 

De ældres brug af skærme er altså mindst lige så vigtigt at være opmærksom på som børn og unges skærmforbrug, da forskningen tyder på, at de i nogle tilfælde rammes hårdere mentalt af et overdrevent skærmforbrug end børn og unge.

 

Litteraturliste: 

 

  • Kaitlin M. Lewin, Dar Meshi, Amy M. Schuster & Shelia R. Cotten (2022) Active and passive social media use are differentially related to depressive symptoms in older adults, Aging & Mental Health, DOI: 10.1080/13607863.2022.2068133