Angst kan optræde i flere former
-
Generaliseret angst:
En generel bekymring og tro om at det meste vil gå dårligt og at uheldige eller farlige hændelser vil indtræffe. Det drejer sig om en grundstemning af nervøsitet og bekymring uden at man rigtig kan sette fingeren på roden til ens bekymringer. Fysiske symptomer kan indebære muskelanspændthed, hjertebanken, dårlig mave og sveden. Kan du se dig selv i nogle af symptomerne, så kan du booke en tid herunder.
-
Panikangst:
Angsten opleves akut og fysisk. Den kan opstå pludselig og opleves voldsom. Angsten går ofte hånd i hånd med ‘tunnelsyn’, svimmelhed, kvalme, sveden, rysten samt hjertebanken. Man bliver ofte bange for at besvime eller dø. Ofte ved man ikke selv hvad der udløser panikanfaldet.
-
Præstationsangst og social angst:
Angsten er rettet mod andres meninger og tolkninger af en selv, med en tro om at andre synes dårligt om f.eks. hvad man siger, hvordan man ser ud, ens præstation, ens status eller lignende. Denne angst er præget af en følelse af underlegenhed overfor andre og resulterer i at man undgår møder med andre hvor man kan blive vurderet eller føle sig bedømt af andre.
-
Fobi:
En konstant og udpræget frygt for noget specifikt, som man bruger meget energi på at være nervøs for samt at forsøge at undgå. Det kan f.eks. være insekter, krybdyr, flyveture, elevatorture, store folkemængder, tandlægebesøg osv.
Det er afgørende at man som behandler laver en grundig undersøgelse af historikken, af de daglige omstændigheder, og af aktuelle krav, ønsker, og frustrationer. Ofte kan angsten have rod i noget der presser eller frustrerer os uden at vi selv er klar over det. Under disse undersøgelser oplever mange at noget de troede var et mindre problem faktisk går dem på i større grad, end først antaget. Når disse elementer foldes ud og arbejdes med, oplever mange at angsten gradvis slipper taget.
3 skridt for at forstå din angst bedre
- Skriv ned de konkrete situationer hvor angsten er mest fremtrædende. F.eks. ‘Når jeg besøger mine forældre’ eller ‘Når jeg skal fremlegge et oplæg på mit arbejde’.
- Undersøg om der er et tema, et krav, en stemning e.l. som går igen på tværs af situationerne. F.eks. ‘Når jeg snakker med eller tænker på min mor’ eller ‘Når jeg føler jeg skal præstere’ eller ‘Når jeg skal have styr på mange ting samtidigt’.
- Vær nysgerrig på de følelser og tanker du kommer frem til, og spørg dig selv med omsorg og selvmedfølelse om hvad der er på spil. F.eks. ‘Hvilke følelser opstår egentlig i relationen til mor?’ eller ‘Hvad tror jeg at andre ser når jeg stiller mig op foran en folkemængde?’ eller ‘Hvad frygter jeg vil ske hvis jeg mister kontrollen?’
Er dette et problem du kæmper med og ønsker hjælp til at komme videre fra, så vil kontakt os via mail eller telefon, og så finder vi frem til hvordan du bedst kan hjælpes.
