Dit Barn Kan Selv

Børn og unge vokser med opgaver og ansvar.

 

Når vi lærer vores børn, at de selv kan transportere sig i skole, udviser vi dem tillid, og de vil opleve, at de kan klare mere, end de måske selv tror. Det er med til at styre barnets selvtillid.

 

En aktiv rolle gør barnet til en del af familiefællesskabet

Vi skal ikke langt tilbage i historien, for at finde børn med en ganske anderledes rolle i den danske familiestruktur end den vi ser i dag. Vi skal selvfølgelig ikke tilbage til at behandle børn som små voksne, men nogen vil argumentere for, at vi er havnet i den modsatte grøft – måske som en modreaktion på de foregående generationers autoritære opdragerstil. 

Børn er gået fra at have konkrete arbejdsfunktioner i familien, til ikke at have andre faste funktioner end at være den mor og far elsker højest. Det kan være en abstrakt rolle, og det kan gøre børn både passive og usikre på, hvordan de skal finde deres del i fællesskabet. Hvis de iagttager, at deres forældre er travle med mange opgaver, kan de opleve, at det kan være svært at ‘kile sig ind’ i disse aktiviteter. Det har derfor en inkluderende effekt at gøre børnene til en vigtig del af arbejdsopgaverne i familien. Derved definerer man deres rolle og gør dem til en naturlig del af fællesskabet.

 

Trygge børn udfordrer rammer og begrænsninger

Da mange forældres ugedage består af flere arbejdstimer end samværstimer med deres børn, giver det ofte et ønske om at familiesamværet skal indebære mest hygge og mindre opdragelse. Det er forståeligt. I denne hverdagsstruktur kan der dog opstå en uvilje hos forældrene til både at skabe tydelige rammer, og stå ved disse rammer. Alle trygge børn vil udfordre rammer og begrænsninger, og det er fristende at springe konflikten over en tirsdag aften kl. 18.45. Og det kan man indimellem gøre. Men som en hovedregel er det vigtigt, at forældre står ved rollen som ledere i familien – og ikke som ligestillede parter til børnene. Dette lægger alt for meget ansvar på børnenes skuldre til at skabe retning og finde sin egen kurs.

 

Giv et kærligt skub i den rigtige retning

Børn er ikke kognitivt rustet til at forstå, hvad der vil gavne dem på den lange bane, men er typisk behovsstyret. Derfor skal forældrene, med kærlig hånd, lede, begrænse og stille krav. Mange børn skal have et blidt skub i retning af selvstændighed – og dette indebærer at bevæge sig ud af komfortzonen og ind i noget, der umiddelbart har et element af ubehag. For at børn skal blive ved med at bevæge sig i denne retning, kræver det, at vi som forældre kan rumme dette ubehag. Og det at rumme børnenes ubehag er et af forældreskabets store udfordringer! Men man skal ikke udholde ubehag for ubehagets skyld. Man skal have fokus på, hvad formålet er. F.eks. mestrings-oplevelser, større råderum og selvstændighed. Dette er værdier som kan hjælpe både forældre og børn til at bevæge sig i retning af selvstændighed for børnene i hverdagen. 

Et naturligt sted at praktisere dette er i børnenes transport til skole, fritidsaktiviteter og lignende. Dette giver lejlighed til gradvis at udvide selvstændigheden og til at opleve mestring i kraft af egne handlinger.

Det er vigtigt at forældrene er medspillere i projektet og kan rumme børnenes ubehag. For selv om det kan være fristende at give barnet et lift til skole en regnfuld november-morgen, så er det måske her, man vil finde et stort ryk i retning af selvtillid, mestring, og selvstændighed.

Denne artikel er Bemerks bidrag til en kampagne fra otte nordjyske kommuner ‘Dit Barn Kan Selv’. Se kampagnesiden her: https://www.ditbarnkanselv.dk/#hjaelp-dit-barn-til-en-selvstaendig-og-sundere-hverdag