Søvnproblemer står ikke alene og er et symptom på noget andet. I nogle tilfælde er der tale om nemt løsbare problemer som at man har fået for meget stimuli for tæt på sengetid (f.eks. ved sport, skærm eller ved at læse arbejds-mails), man har koffein i blodet, eller man har sovet en for lang lur. Disse ting kan hurtigt justeres ind.
I andre tilfælde har man sørget for gode søvnforhold, uden at søvnen indtræffer. Når dette pågår over tid bliver det en belastende tilstand af søvnunderskud, stress, energiunderskud, manglende lyst, manglende koncentration, irritabilitet og ofte nedtrykthed. Her kan det være gavnligt at undersøge de aktuelle omstændigheder nærmere med terapeutiske redskaber. På denne måde kan man afdække eventuelle kilder til den dårlige søvn, og begynde arbejde med konkrete redskaber for at sikre at den gode søvn vender tilbage.
3 skridt mod at afhjælpe søvnproblemer
- Skriv ned de temaområder dine tanker kredser om når du er ufrivilligt vågen. (Hvis du har et overdrevet søvnbehov, skriv så de tanker det er rart at få pause fra, når du sover. ) F.eks. kan det være du skriver ‘mit parforhold’, ‘mit arbejde’, ‘min relation til et specifikt familiemedlem’, eller lignende.
- Sæt 10 minutter af i løbet af dagen til at kigge på dine temaområder. Vælg én konkret handling for hvert område som du tror, vil forbedre din oplevelse af dette området. Måske skriver du ‘Mit arbejde: Tage en snak med min chef om at få flyttet ét af mine projekter over til en kollega’
- Aftal tid og sted for handlingen og fortæl en du er tryg ved, om dine planer. Dette forpligter og sender et signal til dig selv om at tage opgaven seriøst.
Vi hjælper også med behandling af angst i Aarhus og omegn, såvel som via online konsultation. Book en tid, så kan du modtage behandling af en autoriseret psykolog.
Modtag behandling af søvnproblemer hos psykologklinik i Aarhus eller via en online konsultation
Er søvnproblemer noget du kæmper med og ønsker hjælp til at komme videre fra, så vil vi gerne høre fra dig. Send en mail eller ring til os, så finder vi frem til hvordan du bedst kan hjælpes.